| |
Formål:
Ved hjælp af indlæggelse af implantater i brysterne opnås ikke blot
øget fylde, men også i nogle tilfælde en mere harmonisk facon hos
sunde og raske kvinder, der er fuldt udviklede, over 18 år og ikke
gravide. Efter en evt. endt ammeperiode skal brysternes størrelse
have været konstant i mindst 3 måneder. Er brystet slapt og hængende
(evt. med mange strækmærker), må der som regel foretages en
supplerende operation (brystløft), enten før, samtidig eller efter,
for at få en tilfredsstillende facon af brystet. Kvinder under 18 år
opereres som udgangspunkt ikke, med mindre der er tale om udtalt
asymmetri.
Visse velregulerede kroniske sygdomme, som fx sukkersyge, udelukker
ikke nødvendigvis operation, men kan kræve yderligere undersøgelser
og forholdsregler.
Vedrørende
brystimplantater:
Et
implantat består af en ydre skal af fast silikone og indhold.
Skallens overflade kan være glat eller tekstureret (nubret).
Indholdet kan bestå af mere eller mindre tyktflydende silikonegele
eller saltvand. I nogle protesetyper findes både saltvand og
silikone (dobbeltlumede). Tidligere fandtes også andre
indholdsstoffer i proteserne, men disse markedsføres ikke i dag.
Silikoneimplantater har været anvendt siden 1962. Gelen består af
medicinsk silikone og implantaterne er CE mærkede. Forskellige
former for silikone findes i mange dagligvarer, derunder mad,
tekstiler og hudplejemidler, ligesom det ofte bruges i produkter til
brug for tandlæger, medicin og kirurgiske instrumenter.
Operationen:
Foretages oftest i fuld bedøvelse, men kan udføres i lokalbedøvelse
med eller uden efterfølgende indlæggelse, afhængig af klinikkens
praksis. Arret kan lægges under brystet, omkring brystvorten eller i
armhulen. Implantatet kan placeres foran eller bagved brystmusklen,
men selve brystvævet ligger således altid foran implantatet. Såret
sys i flere lag og dækkes med plaster. Herover forbinding eller
støttende sports BH.
Hvis der er anlagt dræn under operationen fjernes disse én af de
første dage efter.
Operationsmetoden afhænger af plastikkirurgens præferencer under
hensyntagen til patientens ønsker.
Efterforløb:
Hævelse,
bevægelsesindskrænkning og smerter må påregnes de første dage efter
operationen. De stærkeste smerter, ses når implantatet er placeret
bag musklen. Under alle omstændigheder klinger smertegenerne som
regel hurtigt af, og smertestillende medicin er oftest kun nødvendig
de første dage. Antibiotika gives i de fleste tilfælde. Skal tråde
fjernes, sker det efter 8-14 dage. Sygemelding 1-2 uger.
Ved glatte implantater skal brysterne masseres efter klinikkens
instruks, ved nubrede implantater anbefales dette ikke.
Sport og motion kan genoptages efter 4-6 uger.
Holdbarhed:
Moderne implantater holder i mange år, hvor længe kan ikke siges på
forhånd, men man kan med rimelighed forvente en holdbarhed på mindst
10 år, og for nogle af de nyeste formentlig betydelig længere. Man
må således tage med i sine overvejelser, at en eller flere
udskiftningsoperationer senere kommer på tale.
Mammografi:
Undersøgelse af brystvævet er lidt mere vanskelig at udføre hos
patienter med implantater, specielt hvis det ligger foran
brystmuskelen. Både silikone- og saltvandsimplantater "skygger" for
røntgenstrålerne. I vore dage suppleres mammografi oftest med
ultralydsskanning.
Patienter over 40 år, der ønsker brystimplantater bør have foretaget
mammografi/ultralydsscanning før operation.
Komplikationer:
Blodansamlinger:
Opstår formentlig i 1-2 % af operationerne og kan nødvendiggøre
blødningsstandsende operation.
Føleforstyrrelser:
De første måneder findes ofte ændret og nedsat følsomhed af huden og
brystvorten. Følelsen normaliseres oftest, men nedsat følsomhed i
huden eller brystvorterne kan være varig.
Ar:
Sædvanligvis meget lidt synlige. En garanti for et bestemt udseende
af arret kan ikke gives.
Infektion:
Sårinfektion
er sjælden og som regel overfladisk. Risikoen for dybere infektion
omkring selve protesen er meget lille (formentlig i
størrelsesordenen få promille), men til gengæld alvorlig. Dyb
infektion nødvendiggør fjernelse af implantatet og langvarig
antibiotisk behandling, inden et nyt kan genindlægges.
Kapselskrumpning:
Omkring implantatet dannes hos alle en tynd bindevævshinde, der
afgrænser protesen fra det omgivende væv. I nogle få procent bliver
denne kapsel "fortykket" og skrumper i varierende grad med øget
hårdhed og evt. ømhed af brystet til følge. Kapselskrumpning kan
opstå enkelt- eller dobbeltsidigt. Årsagen hertil er ukendt.
Tilstanden kan behandles med en kapseloperation, der hjælper i ca.
70% af tilfældene. Er der først én gang opstået kapselskrumpning, er
risikoen for efterfølgende ny kapselskrumpning øget. |
|
